Cheføkonom: Krisen i den tyske bilindustri kan ramme lønfesten for over 800.000 danskere

Uhyre lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse. Det er situationen på det danske arbejdsmarked netop nu, og det burde skabe en mindre jubel hos landets store fagforeninger på det private arbejdsmarked. Mandag blev overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked skudt i gang, og en sprudlende stærk jobfest, hvor der stadig er mangel på arbejdskraft, er normalt et godt kort at have på hånden for lønmodtagersiden. Men forhandlingerne sker samtidig ved indgangen til et år, der rent økonomisk ser meget svagt ud på vores største eksportmarked, og hertil kommer usikkerheden om, hvad der sker, når Donald Trump træder til som præsident i USA. Den globale dagsorden vil i høj grad være med til at sætte dagsordenen for, hvor store lønstigninger fagforeningerne kan hente hjem ved lønforhandlinger, der vil løbe af stablen de næste måneder på det private arbejdsmarked. »Man skeler meget til, at overenskomsterne gerne skal give et resultat, så virksomhederne kan holde deres konkurrenceevne,« siger cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen. Mindre jobsikkerhed Det er i første omgang på industriens område, at lønforhandlingerne er gået i gang. Det er med på den ene side CO-industri, der forhandler for lønmodtagerne, og på den anden side Dansk Industri (DI), der repræsenterer arbejdsgiverne. Det drejer sig om forhandlinger for 230.000 lønmodtagere, men det resultat, som de kommer frem til, er afgørende for forhandlingerne på hele det private arbejdsmarked, som består af omkring 850.000 ansatte. Eller sagt med andre ord, den lønstigning industrien når frem til ved deres forhandlinger, sætter rammen for lønstigningerne på hele det private arbejdsmarked. Helge J. Pedersen fremhæver, at et afgørende element, for at de danske virksomheder kan bevare deres konkurrenceevne, er, hvordan lønstigningerne bliver på vores eksportmarkeder. I den sammenhæng er det vigtigt at se på, at der i november sidste år i Tyskland blev indgået en ny overenskomst for de omkring fire millioner medlemmer af den store tyske fagforening IG Metall. Her kom fagforeningen med et krav om en lønstigning på syv procent og en etårig overenskomstfornyelse. Resultatet blev en toårig overenskomst med en samlet stigning over de to år på 5,5 procent. Det betegner Helge J. Pedersen som en relativ lav lønstigning, og det er en del mindre end de lønstigninger både tyske og danske lønmodtagere fik i årene 2023 og 2024. Overenskomstforhandlingerne i det tyske var i høj grad præget af, at bilindustrien syd for grænsen har det rigtig svært. Blandt andet overvejer bilfabrikanten Volkswagen at lukke nogle fabrikker for at skære ned på selskabets omkostninger. Den krise i det tyske kan bestemt også få betydning for overenskomstforhandlingerne herhjemme, påpeger Helge J. Pedersen. »Vi ved stort set ikke, hvad der kommer til at ske i Tyskland i år. Det bliver et magert år for den tyske økonomi, der er et stort dansk eksportmarked. I den svenske økonomi går det hellere ikke alt for godt, og der har vi også en relativ stor eksport til,« siger Helge J. Pedersen og konkluderer: »Vores overenskomstforhandlinger kommer til at foregå i et globalt økonomisk miljø præget af stor usikkerhed. Den usikkerhed giver også danskerne en mindre jobsikkerhed, og det spiller en rolle i forhandlingerne herhjemme,« siger Helge J. Pedersen. Det er afgørende Mandag kom der nye tal for danskernes lønninger fra Dansk Arbejdsgiverforening. De viste en fremgang i lønnen i fjerde kvartal på 4,6 procent i forhold til året før. En historisk set ganske flot stigning, der er et resultat af de foregående overenskomstforhandlinger. De foregik på bagtæppet af inflationskrisen, og et kraftigt ønske fra lønmodtagernes side om, at noget af den tabte realløn skulle indhentes. Både Helge J. Pedersen og cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, er enige om, at resultatet af de foregående overenskomstforhandlinger var meget ekstraordinært. »Vi har haft nogle år med meget store lønstigninger, fordi man skulle indhente tab af købekraft. Det var en speciel situation, hvor der var en meget stor del af lønstigningerne, der blev fastsat centralt. Det var ekstra til pension og fritvalgsordningen,« siger Las Olsen og fortsætter: »Jeg regner med, at vi vender tilbage til det mere normale, hvor det vil være meget begrænset, hvad der bliver fastsat centralt,« siger Las Olsen. Han mener i lighed med mange andre økonomer, at overenskomstforhandlingerne ender med en lønstigning på omkring tre procent om året. Med en inflation på to procent vil det give en fremgang i reallønnen på én procent om året. Det svarer nogenlunde til den fremgang i reallønnen, der har været i årene fra 2015, og frem til vi blev ramt af inflationskrisen i 2022. Las Olsen regner med, at en fremgang i lønnen på tre procent om året vil betyde, at virksomhederne godt kan bevare deres konkurrenceevne. »Men det afgørende er, hvad der efter overenskomstforhandlingerne sker ved de lokale forhandlinger ude i virksomhederne,« siger Las Olsen. Inflationen er under kontrol Dermed påpeger Las Olsen det specielle ved overenskomstforhandlingerne på industriens område. Det er det, som man kalder minimalløn. Ved de centrale overenskomstforhandlinger bliver man måske enige om en stigning i lønnen på tre procent om året. Men efterfølgende foregår der forhandlinger ude i de enkelte virksomheder. I virksomheder, hvor det ikke går så godt, kan det være, at lønstigningen ender med at blive mindre. Denne model er lavet netop for at kunne bevare virksomhedernes konkurrenceevne. Mandag holdt DI og CO-industri et fælles pressemøde om de kommende forhandlinger. »Vi kan glæde os over, at inflationen er under kontrol. Den er kommet under to procent. Det påvirker selvfølgelig også rigtig mange af de ting, vi taler om, når vi nu sætter os til forhandlingsbordet,« sagde Lars Sandahl Sørensen ifølge Ritzau på pressemødet. Men han understregede samtidig den store usikkerhed ved, at det er svært at se to år frem i tiden, og den form for usikkerhed er nok kommet for at blive, mener Lars Sandahl Sørensen. Det er modparten i skikkelse af Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, enig i. Men han lægger vægt på, at industriens ansatte skal have en fremgang i deres realløn, som han mener, at de er berettiget til at få år efter år. Fornyelsen af overenskomsterne træder i kraft den 1. marts. https://www.berlingske.dk/oekonomi/chefoekonom-krisen-i-den-tyske-bilindustri-kan-ramme-loenfesten-for-over